fredag den 30. november 2007

Om at hitte på ...

Hvad skal jeg dog skrive om i min blog?


H.C. Andersen har skrevet et eventyr, der hedder "Hvad man kan hitte paa". Det starter således:

"Der var en ung Mand, som studerede til at være Digter, han vilde være det til Paaske, gifte sig og leve af Digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte paa, men han kunde ikke hitte paa. Han var født forsilde. Alt var taget op før han kom til Verden. Alt var der digtet og skrevet om".


Nu handler en blog ikke om at skulle formulere et stykke verdenslitteratur. Tempoet er lidt hurtigere, og formuleringerne er mere umiddelbare. Bloggen må naturligvis gerne rumme noget. Men det er tanker, som lægges åbent frem, og som kan diskuteres og modsiges. Glem ikke, at du jo til enhver tid kan rette eller slette et indlæg i en blog. Så det er ikke noget med, at bordet fanger.

Dog skal du tænke på, at alle kan læse med - og dem, der inviteret i gruppen (ens kolleger) også kan kommentere. Sådan er det. Men det er jo dejligt, at nogen vil kommentere.

Hvis du ikke ønsker, at den helt store kreds kan læse med, kan du i fanen "Indstillinger" fjerne muligheden for at Google registrerer, hvad du har skrevet. Du går ind under "Lad søgemaskiner finde din blog?" og retter JA til NEJ. Du kan gøre det samme under "Føj din blog til vores lister?".

Har du fået kommentarer til dine blogindlæg? Prøv at kig efter!

torsdag den 22. november 2007

Vær så venlig

Ballonen i skoven maj 2007
Vær så venlig at tale til mig på en høflig og elskværdig måde, uden at hæve stemmen og uden på nogen måde at irritere mig.

Hos mennesker i min alder kan modsigelser, indvendinger og anden taktløs adfærd fremkalde forhøjet blodtryk og for megen mavesyre, og da kan jeg meget let blive ubehagelig.

(Dette er en tekst, jeg så på et broderi, da jeg i går var på besøg).

Jeg har oprettet en blog til sådanne gode sentenser: http://www.vaersaavenlig.blogspot.com/. Her har jeg også lagt et ballonbillede ind. Det var en ballon som pludselig dukkede op på min skovtur.

Klik på billedet, hvis du vil se det i stor størrelse.

Fotografi: ©2007 Finn Slente

tirsdag den 20. november 2007

Min første blog

Min første blog oprettede jeg i august 2005, hvor jeg havde et akut behov for at lægge nogle billeder af min hund på nettet. Det var før Google havde overtaget Blogger, så min gamle login virker ikke mere. Men billederne ligger endnu på nettet - og hunden har jeg ikke mere. Han blev 14½ år.

Se her: http://bastian-hund.blogspot.com/2005_08_01_archive.html

Bastian på Sorø Sø marts 2006

Klik på billedet for at se det i større format.
Fotografi: © 2006 Finn Slente