Der er 8 dage til jul ...
Da jeg startede min blog anede jeg ikke, at jeg den 1. december kom til at skrive, at der er 23 dage til jul. Men 23 ting er vel 1 om dagen, indtil juleaften. Nej heldigvis, så hurtigt går det alligevel ikke. Men nu har næsten tvunget mig til selvdisciplin: 1 indlæg om dagen på bloggen, hverken mere eller mindre. Det er lidt hårdt, for der er jo også lørdage (heraf dog 3 arbejdslørdage) og søndage (fridage) i kalenderen.
Da jeg gik i skole bildte min dansklærer (Jørgen Schunck) mig ind, at "ting" det er sådan noget som søm og skruer. Han rettede også en stil, hvori jeg havde brugt stavemåden "værsgo" til stavemåden "vær så god". Med Retskrivningsordbogen i hånden, fik jeg dog belært min lærer, at den mundrette stavning er lige så korrekt som den stive stavning i 3 ord.
Men tilbage til "ting". Jeg har nu slået op i Ordbog over det danske sprog, der giver 2 navneord (substantiver), der hedder "Ting", og som betyder noget forskelligt. Ord 2 er et Ting = Thing = tinge (af oldnordisk: þing), altså en forsamling ligesom folketing osv. Det første ord en "Ting" har en masser underbetydninger, som jeg nævner her i afskrift (med overspringelser af alle de litterære belæg, der citeres):
Ting
1) som ubestemt betegnelse for noget, der sker, foregår, er rådende i verden, i menneskets omgivelser (og berører, har betydning for ham); især i flertal, om hvad der sker i verden, de forhold, hvorunder menneskene lever, livet som det former sig for dem, tilstanden i verden, samfundet og lignende; oplevelse; begivenhed; foreteelse, fænomen i naturen, livet, samfundet og lignende.
2) hvad en person giver sig af med eller er indblandet i.
2.1) virksomhed, gerning, arbejde, værk, som udføres af en person, eller sag, anliggende, som han giver sig af med eller berøres af, er indblandet i.
2.2) sag, problem, man sysler med i tankerne; hvad der er genstand for spekulation, overvejelse, drøftelse og lignende. (Jf. betydning 4.5)
2.3) i flertal, om hvad en person har (skal have) viden om, indsigt eller færdighed i; især i forbindelse med poss. pronomen: om de kundskaber, færdigheder, der hører ind under ens persons uddannelse, fag. (Jf. under betydning 2.1)
3) brugt i videste forstand om hvad der erkendes, betragtes, forestilles som noget særskilt, et enkeltfænomen uden hensyn til dets (abstrakte eller konkrete) væsen, art; ofte om hvad man ikke kan eller vil angive nærmere, også undertiden som en spøgende eller let nedsættende betegnelse for noget; nu oftest om enkelt, særskilt forhold eller sag.
3.1) i al almindelighed
3.2) i bestemt form, om forhold, sag, der er aktuel(t), midtpunkt for interessen, under omtale og lignende: sagen.
3.3) i forbindelse med præpositionsled eller med attributivt adjektiv, der angiver
arten eller det område, den begrebssfære, som noget falder ind under (se også
eksempler under betydning 3.1). (Jf. sag 4.6)
3.4) i særlige forbindelse med pronomen, numerale (talord) og lignende. al ting, (nu lidet brugt) det samme som II. alting.
4) i mere indskrænket eller specifik anvendelse
4.1) (filosofisk) hvad der eksisterer som selvstændigt fænomen (substans) i modsætning til dets egenskaber, fremtrædelsesform.
4.2) hvad noget symboliserer, betegner i modsætning til symbolet, navnet osv.
4.3) i juridisk anvendelse; i ældre tid: hvad der kan være genstand for (formues) rettigheder (delt i legemlige og ulegemlige ting; som eksempel på det sidste kan nævnes fordringer).
4.4) (egentlig eufemistisk) om legemlig funktion eller sygdom. (forældet) hellig ting (efter tysk: das heilige ding) infektionssygdommen rosen.
4.5) om udsagn, oplysning, meddelelse, dels med henblik på indholdet, emnet, dels med henblik på udformningen, de valgte ord og lignende. (Jf. betydning 2.2)
4.6) sted, passus i et litterært arbejde, punkt, parti af en præstation og (jf. betydning 4.7)
4.7) hvad der er forfattet, skrevet, komponeret, kunstnerisk fremstillet; især om litterært arbejde, komposition, kunstværk og lignende (delvis til betydning
5)
5) om noget rumligt; nu i almindelig sprog med udelukkelse af levende væsner samt stoffer, (uafgrænsede) masser: noget (nu: livløst), der fylder rum på en afgrænset og håndgribelig formfast måde; genstand. (se også betydning 4.1, 3 og 7).
5.1) i al almindelighed
5.2) som betegnelse for genstand, man ikke kan eller vil angive nærmere, mere præcist; også som spøgende eller nedsættende betegnelse: tingest.
5.3) i mere speciel anvendelse om genstand, der anvendes i hjemmet (som inventar, bohave, nytte- eller pyntegenstande), eller om genstand, der hører til en persons udstyr, tøj, redskaber og lignende; også om sådanne og lignende genstande betragtet som salgsvarer.
6) (dagligtale, især dialekt) som spøgende, medlidende eller nedsættende betegnelse for levende væsen, især person.
6.1) i al almindelighed om levende væsen, person (uden hensyn til køn): fyr; tingest.
Ja af ovenstående er betydning 2 og måske især underbetydning 2.2 og 2.3 det der kommer nærmest, når vi taler om 23 ting. Der er i alt fald ikke tale om søm og skruer, som vel hører hjemme under 5.3 og vel også 4.3.
Og så er der spørgsmålet: hvad er forskellen mellem "ting" og "genstand"? Her har Esbjerg Museum et udmærket bud:
Museet er fyldt med ”genstande” ikke med ”ting”. En ting bliver til en ”genstand”, når den skal bevares. Så skal den passes på, og det er slut med at pille og berøre. Og sådan er det nødt til at være: Ting bruges, slides og går i stykker, genstande skal bevares.
Så 23 ting er altså noget, der skal bruges, slides, og som kan gå i stykker. Men det bedste kan destilleres som en viden, som vi kan tage med os, som en "genstand".
Mere om genstande i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar