Søren Faulli er jo en kendt filminstruktør
Da tv-stationen TV2 Øst startede i 1991 blev der udover nyheder som i dag også sendt tv-dramatik. På TV2 Øst's hjemmeside finder du Søren Faulis kultserie om den utålelige journalist Lars Iversen. Hovedpersonen blev spillet af Peter Frödin (i en ung alder).
Du kan se seriens 6 afsnit på http://www.tv2east.dk/retro/. (Det er desværre ikke muligt at downloade).
For at friste dig til at se afsnittene, gengiver jeg her resumeerne:
- Den ambitiøse lokaljournalist Lars Iversen begynder dagen med at ville afsløre A.P. Møller, men chefen sender ham i stedet til Udby for at dække en kommende motorvej. Desværre tager Lars Iversen fejl af Udby'erne.
- Lars Iversen får brug for alt det han har lært i løbet af sine fire år på journalisthøjskolen, da han får nys om, at der bor en massagepige i regionen. Han håber på at lave et hjerteskærende interview med hende, men han har vist fået fat i den forkerte.
- Lars Iversen øjner endnu en gang en Cavlingpris. Denne gang går han undercover på en bondegård for at afsløre den indre danske svinehund.
- Et fødselsdagsinterview med Holbæks kulturborgmester ender helt i skoven. Herude møder Lars Iversen sin tvillingesjæl, Jasminica, der lærer ham at være fri. Men er Jasminica nu også den, som Lars Iversen tror hun er?
- Lars Iversen beslutter sig for at foretage et banebrydende journalistisk eksperiment. Han vil bevise, at det er miljøet, der skaber den måde folk opfører sig på. Derfor tager han "Pede" fra stenbroen med ud i naturen på telttur med fatale følger...
- Det er sidste dag af Lars Iversens prøvetid på tv stationen. Den vil han bruge på at afsløre at Peter og June Belli i virkeligheden hader hinanden. Det lykkes, men med store konsekvenser for Lars Iversens videre karriere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar