Sommertid!
Sommertid stjæler sjælen.
Dette er et citat fra Landsforeningen mod Sommertids generalforsamling sidste år. Generalforsamling afholdes på Internettet den sidste søndag i marts måned mellem kl. 2 og kl. 3 om morgenen. Hvordan kan det det nu lade sig gøre? Det er jo lovbestemt (jf. LOV nr 223 af 24/04/1974), at dette tidsrum ikke eksisterer. Og at den sidste søndag i marts måned dermed bliver årets korteste døgn. Borgerligt set. For astronomisk set er døgnet ikke det korteste. Og det biologiske ur kan man ikke sådan bare stille på.
Foreningen har følgende vedtægter:
- Foreningens formål er at gøre sig selv overflødig.
- Foreningen opløses når formålet er opfyldt.
Der findes en side på nettet oprettet til at være vært for underskrifindsamlinger.
PetitionOnline.com provides free online hosting of public petitions for responsible public advocacy.
Landsforeningens underskriftside til indsamling af underskrifter til Det Europæiske Parlament finder du her: http://www.petitiononline.com/sd197306/petition.html.
I øvrigt har 2 danske udviklere stillet en hjemmeside (www.skrivunder.nu) til rådighed for privatpersoner, som ønsker at lave underskriftsindsamlinger via internettet. For at undgå, at underskrivere bruger falske navne og fx skriver: Gud, Bill Gates eller Anders And anvendes digital signatur. (Se mere her: http://www.digitalsignatur.dk/visNyhed.asp?artikelID=883).