Leksikon for det 21. århundrede
Ifølge forsideartiklen i Weekendavisen, 19.-26. marts 2008 er ovenstående leksikon anbefalet af Undervisningsministeriet.Danske skole- og gymnasieelever henter dagligt viden i et dansk internetleksikon, som indeholder artikler, der retfærdiggør terrorisme og politiske mord. Danmark kaldes en »Bananrepublik«, og flere artikler om Blekingegadebanden er skrevet af et af dens kernemedlemmer Torkil Lauesen.Peter Øvig Knudsen citeres i avisens artikel:
Endnu et eksempel på, at dele af venstrefløjen ikke har reflekteret over og slet ikke gjort op med den nære fortids fanatisme, voldsromantik og terrorsympati. Særlig paradoksalt er det naturligvis, når et leksikon lader forbryderne selv skrive deres egen historie.
Anledningen til avisens artikel er, at leksikonnet er omtalt på Fagenes Infoguide og på Informationsportalen.dk (udgivet af Danmarks Biblioteksskole). Også Bibliotekernes Netguide har henvisninger til dette leksikon blandt mange andre.
At et leksikon er tendentiøst, er efter min mening ikke udtryk for, at det er uanvendeligt. Det samme gælder jo for bøger og artikler, der heller ikke kan (eller vil) fortælle hele sandheden. Al brug af andres oplysninger skal naturligvis behandles med omhu. En god journalist og en god historiker dobbelttjekker deres kilder. Alt andet er jo blåøjet. At man benytter farvede kilder er ikke i sig selv en blåstempling, men kan tværtimod være en øjenåbner.
Ovenstående betragtninger gælder også det brugerredigerede netleksikon Wikipedia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar