Tørklæder er ikke klædelige - eller er de?
I en kronik i Politiken skrev integrationsministeren ellers i går, at det må være op til domstolene selv at finde ud af, hvilken beklædning dommerne har på.
Birthe Rønn Hornbech skrev blandt andet, at hvis "det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så må den kristne gøre oprør".
Her citeret efter: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/15/104959.htm.
Jeg har i anledning af den store interesse sagen har vakt, også på Christiansborg, lavet en tilføjelse i Wikipedia om Birthe Rønn Hornbech. Hun er en af ytringsfrihedens fanebærere. Når statsministeren (i sagen om Muhammed-tegningerne) siger, at ytringsfriheden ikke er til debat, siger BRH velargumenteret, at det er ytringsfrihedens væsen, at begrebet ytringsfrihed ER til debat.
Der var engang en avis, der havde sloganet: "Tør hvor andre tier" og en anden avis med sloganet: "Tisser hvor andre tørrer". Disse sloganer karakteriserer åbenbart debatniveauet på tidens vigtigste (!?) politiske spørgsmål.
Synes du ikke også, at tørklæder er klædelige?
Billedet er en affotografering af forsiden af Jyllands-Posten 16. maj 2008 med integrationsministeren og teksten "Hvor længe kan hun tie?"
Læs også bogen af Birthe Rønn Hornbech: Tale er guld. Gyldendal, 2006. - Bestil bogen i bibliotek.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar