tirsdag den 4. december 2007

Ingen julelys men julemusik som podcast


Der er 20 dage til jul ...

På vores intranet læser jeg, at "levende lys er forbudt i Slagelse Kommune. Ærgeligt at den julehygge mangler, men en juledekoration var skyld i at stueetagen på rådhuset udbrændte for nogle år siden".

Der er mange gratistilbud i denne verden. På DR's hjemmeside har jeg fundet nedenstående, som jeg da vil overveje - og giver ideen videre til andre med julelys i øjnene:


Gratis julestemning på pod’en - DR Big Band gir’ et skud gratis julestemning til alle musikglade danskere: På dr.dk/podcast kan Sleigh Ride med DR Big Band og Bobo Moreno, optaget live på VEGA sidste år, hentes kvit og frit som podcast.

1 kommentar:

Finn (bibliotekar i Slagelse) sagde ...

Jeg ser nu, at det lokale dagblad Sjællandske i dag på forsiden oplyser, at Det bli’r alligevel jul i Slagelse. Kommunaldirektøren Egon Bo har nu tilladt levende lys, blot der er brandsikring. Ingen andre kommuner har haft forbud mod julelys.