Om at gå over stregen under stregen

Der er 19 dage til jul ...

Jeg hørte i Radioavisen her til morgen, at 2 kronikker i Jyllands-Posten har givet anledning til, at en politiker har valgt løsgængerstatus i Folketinget. Der er dæleme nogen, der læser kronikker, sagde den politiske ordfører for det parti, der sagde farvel til et medlem, der selv tidligere selv har været politisk ordfører, men blev vraget.

Partiet, hvor det politiske skænderi fandt sted, er Det Konservative Folkeparti. Niels Krause-Kjær skrev i år 2000 romanen Kongekabale, der har fået følgende beskrivelse i bibliotekernes kataloger:

Skildring af en virkelig beskidt magtkamp i et dansk politisk parti med mange lighedspunkter til Det Konservative Folkeparti. Kampen starter, da partilederen Aksel Bruun kvæstes hårdt ved en bilulykke

Romanen blev fremragende filmatiseret i 2004 og blev også udgivet på DVD. Her er beskrivelsen fra bibliotekernes katalog lidt ændret i forhold til bogbeskrivelsen:

Midterpartiets sikre kandidat til statsministerposten kommer ud for en voldsom bilulykke, og den unge journalist Ulrik Torp undersøger det magtspil, der udspiller sig i partiets top

En kronik er ifølge Informationsordbogen en artikel på fast plads i en avis, skrevet af andre end avisens faste medarbejdere, og ofte som kommentar til aktuelle problemer. Det oplyses også, at som første danske kronik regnes almindeligvis en artikel af forfatteren Herman Bang (1857-1912), trykt i Jyllandsposten 5. juni 1878.

2007 er året, hvor både forfatteren Henrik Pontoppidan og Herman Bang er blevet fejret. For Herman Bangs vedkommende er det bl.a. sket med udgivelsen af 4-bindsværket Vekslende themaer (der ganske vist er udgivet med trykkeåret 2006). Den har fået følgende beskrivelse:

En komplet samling af Herman Bangs 210 søndagskronikker, såkaldte feuilletoner fra Nationaltidende 1879-84. En blanding af reportager, stemningsbilleder, essays og portrætter fra det sociale og kulturelle liv i 1880'ernes København. Med kommentarer

Der er fundet mange artikler frem, som i deres detaljerede og levende beskrivelse er fuldt på højde med skildringen af Christiansborgs Brand (Branden, 4.10.1884), som mange kender fra deres skoletids danskundervisning. Det er virkelighedens verden for fuld udblæsning. Christiansborgs Brand er i parentes bemærket den indirekte anledning til flytningen af Det Kongelige Bibliotek og til oprettelsen af et provinsbibliotek i Århus (Statsbiblioteket).

Den i øvrigt anonyme kronik fra Jyllandsposten med titlen Smaabreve fra Hovedstaden, som har over 100 år på bagen (helt nøjagtig 129½ år i dag), er ikke i denne bog, men findes i udgivelsen fra 2001: Virkelighed - set i Herman Bangs Speil, som er et bind i Journalistikkens klassikerserie.

Herman Bang grundlagde sin skrivestil til sine stadigt meget læste romaner som fx Tine og Ved vejen med sin journalistik. Herman Bang-ekspert og tidligere studielektor Sten Rasmussen skriver i Politiken 31. juli 2005, 3. sektion, side 7:

Aviskronikken eller - som man dengang sagde: føljetonen - var allerede et velkendt fænomen i dansk presse, men Herman Bang fornyede og udbyggede genren ved at tilføre den en hidtil uset mangfoldighed af emner, som han fremlagde i en virtuos journalistisk servering efter moderne franske forbilleder. Det nye bestod i, at han lancerede en litterær kronikform, der i vid udstrækning benyttede fiktionens virkemidler på et virkeligt stof. Mange af de 'Vekslende Themaer' fik liv og farve i kraft af indlagte dialoger, fortrolige læserhenvendelser, stilistiske raffinementer og pointerede novelleagtige indledninger og slutninger af forskellig art

Se også: Sten Rasmussen: Et par randbemærkninger til Herman Bangs journalistik. http://www.litteratursiden.dk/sw87273.aspm, der bl.a. omtaler Herman Bangs feuilleton "Religionen paa Retterstedet" i Nationaltidende 3.12.1882 - en beretning om henrettelsen af morderen Anders Nielsen "Sjællænder".

En grundig gennemgang af Herman Bangs journalistik findes i John Chr. Jørgensen: Jeg, der kender pressens melodier - : Herman Bangs journalistik. 2003. Heri har jeg fundet følgende oplysning (side 164):

På Herman Bangs tid brugtes også den franske form "Feulleton", som egentlig bare betyder "lille blad". Ordet anvendtes i 1800-tallet om artikler placeret nederst på avissiden under en vandret streg

Derfor er en kronik - både ved at den er skrevet af en person uden for avisens faste medarbejderskare og ved sin placering i avisen under stregen - en artikel, der pr. definition skal provokere, dvs. gå over stregen.